Et apparat til at slå en tyvs øje ud

Evald Tang Kristensen (1843–1929) indsamlede ikke kun almuens folkeminder i form af viser, eventyr, sagn m.m. Han samlede også på fysiske genstande der på forskellig vis vidnede om den traditionelle landbokultur. I 1906 kom han i kontakt med en sønderjysk gårdmand der forærede Tang Kristensen en kopi af et magisk apparat til at slå en tyvs øje ud.

Apparat til at slå en tyvs øje ud. Evald Tang Kristensens Mindestue på Frilandsmuseet Herning. Foto: MSD, juli 2019.

I 1906 drog Evald Tang Kristensen på sin syvende rejse sydpå over Kongeåen for dermed at træde ind i den på det tidspunkt tyske provins Slesvig. Han bevægede sig rundt i Slesvigs nordlige halvdel der omtrent udgør det landområde vi i dag tænker på som Sønderjylland. Størstedelen af befolkningen var her dansktalende, og Tang Kristensen opsøgte netop disse mennesker for at udføre det hverv der havde optaget hans liv i mange årtier: at samle folkeminder.

Tang Kristensens mange indsamlingsrejser har han siden beskrevet i sit erindringsværk Minder og Oplevelser der udkom i fire bind i perioden 1923–1928, og turen til Sønderjylland i 1906 beskriver han i værkets bind fire (s. 328–330). Turen bragte ham blandt andet til landsbyen Lydersholm i Burkal Sogn øst for Tønder, og her i landsbyen mødte han gårdmanden Karl Adsersen (1854–1917).

Tang Kristensen fandt at Adsersen var en god informant. Hertil havde Adsersen indrettet et helt museum af almuegenstande i en stor stue på sin gård. Tang Kristensen blev særligt interesseret da han fik øje på et magisk apparat til at slå en tyvs øje ud. Derfor sendte Adsersen ham senere en kopi (afstøbning) af apparatet. Kopien overdrog Tang Kristensen senere til Herning Museum hvor den stadig ligger udstillet i dag (se billedet).

I sit storværk Danske Sagn (1892–1901; 1928–1939) har Tang Kristensen efter Adsersens meddelelse skrevet følgende om apparatet:

Apparatet til at slaa Øjne ud paa en Tyv med har været i Daler hos Smeden, som var klog Mand. Det bestaar af Bly. Foroven i Apparatet i en Fordybning er nedlagt en Kobberplade, hvori er indgravet et Øje med en udhulet sort Plet midt i. Dernæst skal man have et Kobbersøm, der skal være smeddet 3 Nætter imellem Kl. 12 og 1 og smedes koldt. I Hullet i Kobberøjet blev hældt Kvægsølv [dvs. kviksølv] og Æggehvide, og under en vis Formulars Fremsigelse blev saa Kobbersømmet med Spidsen sat ned i den sorte Fordybning, og der blev saa slaaet ovenpaa Hovedet af det. Blyet skal være Kirkebly, som vore Kirker er tækket med.

Danske Sagn (Ny Række), bd. 6, København 1936, nr. 429.

Kloge mænd og koner kunne finde deres magiske opskrifter i en såkaldt Cyprianus. Titlen dækker egentlig over mange håndskrevne bøger – såkaldte kodekser – der indeholder opskrifter på magiske ritualer og trylleformularer. Bøger der betitles eller kaldes Cyprianus, kan dog også indeholde vejrråd, spådomsord, husholdningsmidler, drømmetydninger med mere. Det skriver eksempelvis Birgitte Rørbye om i bogen Kloge folk og skidtfolk (1976, s. 260).

Metoder til på magisk vis at slå en tyvs øje ud findes i flere af disse bøger. I en Cyprianus fra 1607 kan man læse ikke mindre end fire enslydende opskrifter til at udføre den magiske handling.

Fremgangsmåden med kobbersøm, kviksølv, æggehvide m.v. går igen i flere af dem, om end ingen af dem nævner et egentligt apparat. Et kobbersøm smedet på en hel særlig måde og på et helt særligt tidspunkt er dog en fast bestanddel af metoden. Sømmet skal typisk smedes under gudstjenesten om søndagen, men det kan også smedes tre torsdagsaftener i træk.

Den omtalte Cyprianus blev udgivet på tryk af L. Pio i 1870, og denne bog er siden digitaliseret af Det Kgl. Bibliotek. Metoderne til at slå en tyvs øje ud kan læses fra side 9 til 14 – på side 11 kan man læse den trylleformular man skal fremsige mens man slår på sømmet. Endelig på side 32 findes en nøgle til at omskrive den skjulte skrift (lønskrift) der løbende benyttes rundt omkring i bogen.

Men pas på! Bare at læse i en Cyprianus er forbundet med fare for den der er ukyndig i trolddom. I mange sagn fortælles om folk der af nysgerrighed læser i bogen og uforvarende kommer til at kalde Fanden til sig. Måske Karl Adsersen kom lidt for tæt på en Cyprianus i hans nysgerrighed på magiske genstande og deres brug. I hvert fald erindrer Tang Kristensen om Adsersen:

Det mærkeligste ved ham syntes at være efter hans Fortælling, at han ikke kunde komme mere end nogle Favne bort fra sin Gaard, som han altsaa var bunden til. Han sagde, at det ikke var ham muligt at fjerne sig fra den. Det var altsaa som en Slags Fortryllelse.

Minder og Oplevelser, bd. 4, Viborg 1928, s. 330.

Karl Adsersens videre skæbne skriver Tang Kristensen intet om. Væk fra gården kom han dog aldrig før sin død, for ifølge kirkebogen fra Burkal Sogn (se indføringen nederst på den højre side) døde han den 7. maj 1917 i Lydersholm, kun 62 år gammel.

Mens Evald Tang Kristensens store mængde folkemindeoptegnelser overdroges til Dansk Folkemindesamling i København, donerede han sine samlinger af fysiske genstande til Herning Museum der stadig i dag kan fremvise Evald Tang Kristensens Mindestue i to lokaler oppe på tagetagen i den gamle museumsbygning. Udstillingen er i dag del af Frilandsmuseet Herning.
Hvis du vil læse mere om de mennesker Evald Tang Kristensen mødte i Sønderjylland, og ikke mindst de sagn informanterne kunne fortælle ham, har jeg skrevet artikler i Sønderjyske Årbøger 2018, Sønderjysk Månedsskrift 2018 og Landbohistorisk Tidsskrift 2017-18 (2019). Hertil behandler jeg i min ph.d.-afhandling mange sønderjyske sagn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *